Vi har i grupper, skulle lave en tegning af en portal, som hovedsageligt er inspireret af historicisme, som er en blanding af de forkellige arkitektur perioder, der har været før denne tid.
Dette er en blog, hvor jeg vil skrive lidt omkring det at have billedkunst på gymnasiet.
onsdag den 18. maj 2016
onsdag den 4. maj 2016
Arkitektur
tirsdag den 12. april 2016
Billedkunst eksamens projekt
Vincent van Gogh - Starry Night
Vincent
van Gogh malede i stilarten Impressionisme, som var den tid hvor man prøvede at
gengive de flygtigt øjeblikke, og indtryk af lys, luft og vejret. Det blev ofte
malet i lidt kølige farver med motiver fra hverdagen, eller den almindelige
dagligdag. Kunstnerne i denne tid, tog afstand fra at blande farverne på deres
paletter, hvilket kaldes pigmentblanding. De valgte i stedet for, at male med
kommalignende penselstrøg, side om side, så malingen på lærredet kunne forene
sig med hinanden, og for beskueren af billedet, ville det danne flimrende og
vibrerende helhed, som giver en blanding af farverne.
Hvad fortæller det?
Billedet
skulle forestille en klar stjerne nat, med 11 lysende stjerne, og en meget
lysende gul måne. I baggrunden kan man se nogle bjerge, og foran dem kan man se
en landsby, hvor man nemt ligger mærke til det høje kirke spir, og i forgrunden
kan man se en mørkegrøn silhuet af et cypres træ.
Billedet
er malet i en meget kølig farve, hvilket gør at det bliver mere roligt at se
på. Det giver også billedet en lidt mere dyster og trist stemning, men de gule
og grønlige farver er med til at løfte stemningen, så det ikke kun er kolde
farver
Det
er en landsby, hvor der er huse og meget himmel, desuden man kan se et træ i
forgrunden.
Der
er et træ i forgrunden, i mellemgrunden kan man se en lille landsby, og i
baggrunden ses himlen. Træet rækker helt op i himlen, hvilket på en måde bryder
rammerne, da det andet er mere delt op.
Maleriet
består primært af blå, men der er også andre farver.
Hvad tænker jeg når jeg ser dette
billede?
Når
jeg ser dette billede, får det mig til at tænke på en rigtigt flot nat, hvor
det er stjerneklart og lyst, men det er også lidt mystisk på grund af de dystre
farver, næsten som om at byen gemmer på noget specielt.
Analyse
af van Goghs Starry Night
Kunstneren
har tænkt over placeringen på billedet, ved at male et træ i venstre forgrund,
hvilket gør, at man først beskuer træet, dernæst ligger man mærke til den
lysende måne i højre baggrund. Det gør, at der bliver dannet ligevægt i
billedet. Mellem disse to ting kan man finde en lille landsby.
Træet
danner en form for trekant, kirke taget er en trekant. Stjernerne, månen og
skyerne er formet som cirkler.
Det
gyldne snit i hans billede, kan man finde inde i midten af maleriet, hvilket
forestiller skyerne på natte himlen..
Maleriet
er dynamisk, da der er meget bevægelse i billedet, i form af skyerne, som er
bølgede og asymmetriske linjer. Der er desuden mange trekanter i form af husene, og cirklerne
er stjernerne.
Billedet
er beskåret, så alle de vigtige elementer er synlige, og at man ikke mangler
nogle af de centrale figurer.
Billedet
er malet i fugle perspektiv, så man får lov at se det hele lidt oppe fra.
Billedet
er malet på en måde, som får byen til at virke mindre, hvilket gør, at der
bliver skabt dybde i billedet. Cypres træet fremtræder skarpt billedet, da det
er malet større end byen. Farven på månen og stjernerne gør, at de bliver mere
fremtrædende og i øjenfaldende.
Det
er tydeligt at se, at der er overlapning i billedet, f.eks. træet der
overlapper bjerge og himmel, og byen hvor husene overlapper hinanden.
Der
bliver anvendt størrelses perspektiv, i form af træet, som er meget større end
byen, og at månen er større end husene i byen. Hvilket gør at man fokuserer
mere på de motiver i billedet, da de straks fanger blikket.
Forsvindingspunktet
ligger deri hvor himlen, bjergene, byen og træet mødes. Netop der hvor
bjergkæden har sit laveste punkt, ligger forsvindingspunktet.
Lyset
i dette billede, kommer fra månen og stjernerne. Skyggerne er egen skygge, da
den ligger på genstandene på billedet, f.eks. ligger der skygge på træet og på
bjergene.
Farverne
i dette billede spiller en væsentlig rolle, da de kolde farver er med til at
indikere, at det er et natte billede. De tydeligste farver i billedet, er to af
de primære farver, blå og gul. Der er desuden brugt sekundære farver som f.eks.
grøn og lidt orange. Der er også blevet
brugt akrome farver, for at danne nogle lysere og mørkere steder på billedet,
for at give det en anden effekt. Den hvide er med til at danne lyset på himlen
og den sorte er med til at danne nogle lidt mørkere skygger. I billedet er der
blevet anvendt komplementærfarver, for at danne kontrast i billedet.
Mit værk
Jeg
har valgt at lave min egen version af van Goghs maleri Starry Night.
Jeg
tænkte meget over, hvordan jeg kunne lave min egen version af van Goghs maleri. Jeg havde først tænkt på, at lave en
stopmotion film, men gik fra det igen, og begyndte at tænke på, om jeg skulle
lave en form for mosaik på et vindue, men jeg valgte i sidste ende, at maler et
billede. Jeg valgte først at tegne en skitse over, hvordan jeg ville have mit
billede til at se ud. Dernæst tænkte jeg meget over hvordan jeg skulle male
billedet, og besluttede mig for, kun at male prikker med en pensel, i
modsætning til impressionisme, hvor de kun malede små penselstrøg.
Jeg
har malet mit billede ved, at duppe på lærredet med en pensel, for at skabe min
egen version at billedet. Jeg har valgt at benytte mange af de samme farver,
som van Gogh brugte den gang han malede sit billede. Jeg valgte dog, at male
byen i de samme farver fordi, jeg ikke mener, at det er byen det skal være
centrum for billedet, men at fokus skal være på himlen, da de blålige og de
gule-orange farver, er komplementærfarver og dermed skaber en kontrast i
billedet. Jeg valgte at blande farverne sammen, for at give forskellige nuancer
af de forskellige farver, hvilket er med til at gøre maleriet mere til mit eget,
eftersom det ikke var noget man gjorde tilbage i impressionismen.
Jeg
er blevet meget tilfreds, med det resultat jeg har fået lavet, dog er der ting
jeg sagtens kunne have gjort anderledes. Det ville have givet et helt andet
billede, hvilket jeg heller ikke er sikker på, at jeg ville være tilfreds med,
så derfor valgte jeg, ikke at ændre noget eller lave mit billede om.
onsdag den 16. marts 2016
Guldalderen/ romantikken og Tableau vivant
Guldalderen og Romantikken
Guldalderen og romantikken vare fra starten af 1800 tallet til midten af 1800 tallet cirka 1860. Guldalderen er den tid hvor man så alt som det smukkeste og det idylliske ved verden
Nogle ord der kan beskrive tiden:
Natur, sjæl, føleser, religion, hengivelse, længsel, folket og nationalfølelse
Tableua Vivant
Vi skulle vælge et billede fra guldalerden og prøve at lave det på vores måde.
Det foregik på følgende måde.
Vælg et billede fra guldalderen
Find rekvisitter, omgivelser osv
Stil jer op, så i mimer kropsprog, attituder osv. Fra det originale billede
Fotografér jeres tableau vibant
Dette er vores to bud på billeder fra Guldalderen
Guldalderen og romantikken vare fra starten af 1800 tallet til midten af 1800 tallet cirka 1860. Guldalderen er den tid hvor man så alt som det smukkeste og det idylliske ved verden
Nogle ord der kan beskrive tiden:
Natur, sjæl, føleser, religion, hengivelse, længsel, folket og nationalfølelse
Tableua Vivant
Vi skulle vælge et billede fra guldalerden og prøve at lave det på vores måde.
Det foregik på følgende måde.
Vælg et billede fra guldalderen
Find rekvisitter, omgivelser osv
Stil jer op, så i mimer kropsprog, attituder osv. Fra det originale billede
Fotografér jeres tableau vibant
Dette er vores to bud på billeder fra Guldalderen
Lundbye quiz
Lundbye-quiz
1 Hvad forestiller billedet? Billedet forestiller
et landskab hvor halvdelen er land og den anden halvdel er himmel. på billedet
er en mand der står med en le og nogle køer der står på en mark og græsser,
3 Hvilken periode er billedet fra?
billedet er malet i romantikken fra 1800-1850
billedet er malet i romantikken fra 1800-1850
4 Hvilken religion havde Lundbye?
Han er kristen da det var det man var i den periode
Han er kristen da det var det man var i den periode
5 Hvor blev Lundbye uddannet?
det kongelige kunst akademiet
det kongelige kunst akademiet
6 Hvem var Lundbyes lærer?
Eggersberg
Eggersberg
7 Hvorfor tog kunstnerne ud på landet?
de ud på landet for at vise landet på dens flotte idylliske landskab
de ud på landet for at vise landet på dens flotte idylliske landskab
8 Er billedet malet udenfor?
billedet er ikke malet udenfor, det begynder man først med i impressionismen
billedet er ikke malet udenfor, det begynder man først med i impressionismen
9 Er billedet realistisk?
det er realistisk at se på men det er ikke helt realistisk da det er malet i romantikken
det er realistisk at se på men det er ikke helt realistisk da det er malet i romantikken
1 Hvordan fik Lundbye køerne til at stå stille?
han fik køerne til at stå stille fordi at han fik en mand som hedder Skovgaard til at synge for dem
han fik køerne til at stå stille fordi at han fik en mand som hedder Skovgaard til at synge for dem
1 Hvem
var Lundbyes bedste ven?
manden ved navn Skovgaard
manden ved navn Skovgaard
Hvor
gammel var Lundbye, da han døde?
Lundby var 30 år gammel da han døde
Lundby var 30 år gammel da han døde
1 Hvad
døde Lundbye af?
han blev sendt afsted til en krig hvor man siger at han blev dræbt af et vådeskud, men andre mener at han tog livet af sig selv fordi at han var så skræmt at han ikke turde tage i krig og derved skød sig selv før han nåede ned til fronten
han blev sendt afsted til en krig hvor man siger at han blev dræbt af et vådeskud, men andre mener at han tog livet af sig selv fordi at han var så skræmt at han ikke turde tage i krig og derved skød sig selv før han nåede ned til fronten
1 Hvilke
perspektiviske teknikker er der i billedet?
der er brugt det gyldne snit
horisontlinjen
der er brugt dybde i billedet til at vise forskellene mellem størrelsen mellem de tingene i billedet det kan ses fordi at man godt ved hvilken størrelse tingene i billedet rigtigt har
billedet er malet i normal perspektiv, med lidt fugle perspektiv
der er brugt det gyldne snit
horisontlinjen
der er brugt dybde i billedet til at vise forskellene mellem størrelsen mellem de tingene i billedet det kan ses fordi at man godt ved hvilken størrelse tingene i billedet rigtigt har
billedet er malet i normal perspektiv, med lidt fugle perspektiv
15. Hvilken
stemning er der i billedet?
der er fædrelands følelse
en glad og rolig følelse.
der er fædrelands følelse
en glad og rolig følelse.
torsdag den 10. marts 2016
Monstre
Det her er mig og Carolines monster plakat, som vi valgte at lave på computeren i stedet for i hånden.
Vi har fundet nogle billeder af forskellige slags monstre og skrevet vores hæseligheds paragraffer på billederne. Vi har valgt en sort baggrund fordi, at monstre ofte er noget der gemmer sig i skyggerne og at de kan være meget skumle.
Jeg mener at man får et anderledes af monster plakaten når den er på en sort baggrund, man kan nemmere sætte sig ind i hvad et monster er, hvis plakaten havde været en anden farve, som f.eks. hvid havde man ikke tænkt at det her var noget skræmmende, derfor mener jeg at den sorte farve gør en del for vores opfattelse af monstre.Vores hæselighed paragraffer er:
§1 Asymetrisk
§2 De gemmer sig for dig
§3 Ofte rynker
§4 Laset, gammelt og beskidt tøj
§5 Få farver for det meste
§6 Afskyelige
§7 Fedtede og slimedet
Vi har efterfølgende skulle lave en monsterskulptur med fokus på de forskellige hæseligheds paragraffer.
Jeg forsøgte at lave et monster der ikke var symmetrisk, og et som var lidt mere overnaturligt noget som man ikke normalt ser.
Jeg gav den 3 ben, 1 hale og 2 arme med forskellige længder, for at gøre den mere speciel og mere skræmmende ud.
Hvis man vil have mest muligt ud af skulpturen skal man kigge på den skråt for fra og lidt nede fra så man kigger op på den, da det er en meget lille skulptur
Skulpturen er lavet i sort ostevoks, hvilket er med til at give den et mere mat og riflet udseende. Den sorte farve gør den lidt tung og dyster at se på. Selve materialet er meget blødt at arbejde i, det gør dog at skulpturen ikke bliver helt fast og dermed skaber materialet en form for hulhed hos skulpturen.
Abonner på:
Opslag (Atom)